Verden har været styret af mænd i flere hundrede år. Kvinder har fået mindre i løn, blevet seksualiseret og vi er generelt ikke blevet taget seriøst. Denne kultur er heldigvis ved at skifte, og vi kvinder har fået flere og flere rettigheder.
Der er dog et stykke vej til 100 procents ligestilling, og der er stadig situationer, hvor vi som kvinder bliver undermineret. Vi behøver heldigvis ikke bare sidde derhjemme og vente på, at kulturen skifter. Vi må sætte foden i jorden og gøre en forskel selv. Derfor er her tre råd til at frarive dig fra det mandestyrede samfund og blive mere selvstændig.
Sig nej
Mange af os kvinder er vokset op i et samfund, hvor det er blevet forventet af os, at vi var meget pligtopfyldende og altid sagde ja. Men så snart man siger ja til noget, siger man nej til noget andet. Derfor er det en god idé at tænke sig en ekstra gang om næste gang man siger ja til noget. Overvej om det skal være dig eller en anden, der skal fylde din kalender.
Ved at sige nej til folk skaber du mere fritid i din hverdag, som du selv kan bestemme over. Du kan selvfølgelig godt sige ja til ting, du rigtig gerne vil. Dette er ikke en opfordring til altid at sige nej. Snarere en opfodring til altid at tænke sig om, en ekstra gang, før man siger ja, sådan man ikke giver et automatisk svar bare for at tilfredsstille andre.
Prøv med svar som: “Det vil jeg lige overveje”, eller “jeg skal lige tjekke min kalender, så kan jeg vende tilbage til dig.” På den måde giver du dig selv magten over beslutningen og gør dig selv mere selvstændig.
Få styr på din økonomi
Historisk set har mænd altid været dem, der tjente pengene. Sådan er det ikke længere. Mange kvinder tjener mere end mænd. Måske er du ikke vant til at ordne dine finanser selv, men det er et rigtigt vigtigt skridt mod at blive en stærk og selvstændig kvinde.
Brug for eksempel et regnskabsprogram sådan du kan holde øje med, hvor dine hårdt tjente penge ryger hen. Du kan eventuelt bruge kErp.dk, der let giver dig mulighed for at holde styr på dit regnskab. Læs mere om kErp.dk her.
Dit tøj siger mere en du tror
Det er ikke nogen hemmelighed, at kvinder er mere seksualiseret end mænd. Vi har alle prøvet ubehagelige tilråb på gaden, eller når vi er i byen. Det er ikke nemt. Disse ærgerlige tilråb kan vi ikke gøre så meget ved, men vi kan gøre noget ved, hvordan vi tager i mod dem.
Tag noget tøj på du føler dig stærk og selvsikker i. Betragt dit tøj som et skjold mod dumme bemærkninger. På den måde kan du altid gå med rank ryg og oprejst pande lige meget hvilke udfordringer, du møder i din hårde hverdag som kvinde.
Køb for eksempel et par lækre læderstøvler til dig selv. Læderstøvlen signalerer autoritet og overskud. Desuden kan du købe en støvle med lidt hæl, sådan du tårner op over alle og viser din kvindelighed i sin fulde pragt.