Kvindeliv

Sørg for at hele familien er sikret

børnefamilie

Har du ikke styr på dine og din families forsikringer, kan du komme i store problemer, hvis uheldet er ude. Sørg for, at hele din familie er sikret med den rette familieforsikring. Læs med her.Vær forberedt på uheld

Ja, det er en træls ting, at man skal være forberedt på, at det værste sker. Men det er nødvendigt, for det er aldrig til at forudsige uheld. Hvad enten det er en brand- eller vandskade på huset, en tandskade eller tyveri. Du bliver nødt til at sikre din familie også selv om chancen for, at noget alvorligt sker, er forholdsvis lille. Hellere spare på sit forbrug i det daglige end at spare forsikringen væk. Skaderne, hvis uheldet sker, kan være uoprettelige og have store økonomiske konsekvenser i mange år fremover. For et lille beløb, hver måned eller hvert år, kan du med en familieforsikring sikre dig selv og din familie mod uheld.

Forsikringer – det er slet ikke så svært

Forsikringer er måske ikke lige det, du drømmer om at vide mere om. Men det burde du måske. Og bare roligt, det er slet ikke så svært, som du går og tror. Går du på nettet og søger på forsikringer, kan det virke som en uoverskuelig jungle, og du kan få tilbudt alt fra hundeforsikringer til campingforsikringer. Grundlæggende er der nogle forsikringer, du er nødt til at have, og ja, en masse, som ikke er helt så nødvendige for dig og din familie, med mindre I har nogle meget specifikke interesser. Du bør som minimum have en ulykkesforsikring, en ansvarsforsikring og en indboforsikring. Ulykkesforsikringen hjælper dig og din familie økonomisk ved svær sygdom eller dødsfald. Ansvarsforsikringen er den, der hjælper dig, hvis du er kommet til at påføre andre skade. Indboforsikringen hjælper dig ved skader på dit indbo. Har du bil skal du desuden have en lovpligtig bilforsikring. Flere af disse forsikringer er samlet i en såkaldt familieforsikring, som dækker hele familien, både børn og voksne.

Familieforsikringen dækker det meste

En familieforsikring dækker meget af det, en helt almindelig familie med børn kan forventes at kunne komme ud for. Familieforsikringen indeholder også en indboforsikring og dækker blandt andet brand, lynnedslag, el-skader, færdselsuheld, vandskader, stormskader, tyveri og hærværk. Ofte hører der også en ansvarsforsikring med i en fælles familieforsikring. Ansvarsforsikringen er den der dækker, når et af dine børn eksempelvis kommer til at ødelægge noget inde ved naboen. Udover en familieforsikring er det vigtigt, at du tegner en privat ulykkesforsikring. En ulykkesforsikring er den der hjælper dig, hvid du selv kommer til skade, eller giver dine børn økonomisk støtte, hvis du falder bort. Dine børn er som regel omfattet af din private ulykkesforsikring indtil de bliver teenagere. Herudover har du naturligvis mulighed for at tegne en masser andre tillægsforsikringer. Det kan for eksempel være en fordel med en hundeforsikring, hvis I har hund eller en ekstra rejseforsikring, hvis du og din familie rejser meget. Her er der kun din sunde fornuft og din pengepung til at råde dig.

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *